Vi har fået en oplevelse for livet og om kort tid kan det være dig, der sidder i regnskoven. Hvis du vil opleve naturen, kulturen og menneskene i andre lande på helt nært hold, hvis du vil være med til at sikre plante- og dyrelivets mangfoldighed og bidrage til at finde nye veje for en bæredygtig udvikling, hvis du vil lære spansk i løbet af kort tid, hvis du vil have en oplevelse og samtidigt gøre en forskel - så har du nu chancen.
Som frivillig på de miljøprojekter Nepenthes Nature Tours samarbejder med, bor og arbejder man sammen med lokalbefolkningen, miljøfolk og evt. andre frivillige, hvorved man får indblik i fremmede kulturers hverdag. Nepenthes Nature Tours arrangerer opholdet på de ønskede projekter, ture og sprogskoler, i de lande man vil besøge, vi stiller vores viden og erfaring til rådighed og skaber dermed rammen for opholdet. Dog er det i høj grad op til en selv at udfylde rammen og sikre et vellykket ophold i dagligdagen.
Findes i kategorierne: Natur-organisationer | Bo grønt ude / Grøn turist | Seværdigheder / Grønne turist-besøgsmål
Emneord: Turisme | Internationalt miljøarbejde | Bæredygtig udvikling |