Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA) blev oprettet i 2000 som et koordinationsled for to tværfaglige og tværinstitutionelle forskningsprojekter om etiske spørgsmål og risikovurdering i forbindelse med genteknologi anvendt på planter, fødevarer og forsøgsdyr. Efter udløbet af de to oprindelige projekter og efter en evaluering af centret besluttede fire institutioner at fortsætte samarbejdet omkring etik, risikospørgsmål og samfundsovervejel-ser i forbindelse med biologisk forskning. CeBRA skal således udføre og fremme tværvidenskabelig forskning på grænsefladerne mellem humaniora, samfundsvidenskab og biologi, navnlig omkring etik og risikospørgsmål i forbindelse med forsknings-frembragt biologisk viden og dens anvendelse, herunder hvorledes disse spørgsmål behandles i samf undet.

Hovedvægten i CeBRAs forskning ligger på emner, der har relevans i forhold til de stiftende institutioners øvrige forsknings-virksomhed, og hvor et samarbejde på tværs af faglige og institutionelle grænser styrker forskningens kvalitet. CeBRAs opgave er ikke at udføre naturvidenskabeligt funderet forskning, men i tæt kontakt med denne - og med et humanistisk og samfundsfagligt udgangspunkt - arbejde med etiske og samfunds-mæssige problemstillinger afledet af biologisk forskning. I stedet for at definere arbejdsfeltet som et eget fagområde eller at være opdelt i fagområder, søger CeBRA at samle forskere med forskellig faglig baggrund og med base i disciplinmiljøer i et samarbejde om problemer, der således samtidigt anskues fra flere synsvinkler og med flere metodeset.

Foruden de forskningsmæssige forpligtelser har centret en særlig formidlingsforpligtelse. Centret udgiver et nyhedsbrev - Bio-etik i Praksis - 4-6 gange årligt og arrangerer konferencer, workshops og diskussionsmøder rettet mod både forskningsverdenen, offentlige og private beslutningstagere samt den brede, interesserede offentlighed.

Fra 2007 har CeBRA tre ejere, der hver giver et bidrag til centrets generelle drift: Forskningscenter Risø (Danmarks Tekniske Universitet), Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet samt Københavns Universitet. Efter universitets-fusionerne bærer Københavns Universitet halvdelen af udgifterne, og dets Biovidenskabelige Fakultet (Fødevare-økonomisk Institut) huser centrets sekretariat. Centrets forskning og en del af de bredere informationstiltag finansieres gennem eksterne projektbevillinger fra danske offentlige og private kilder og fra EU-Kommissionen.