Dansk Selskab for Miljøkemi er en division under Kemisk Forening og henvender sig primært til folk med en faglig interesse for miljøkemi. Selskabet har som formål at bidrage til en bredere forståelse af forekomsten, omdannelsen og effekterne af kemiske stoffer i det eksterne og interne miljø og at fremme udviklingen på dette område.
Selskabet arrangerer forskellige videnskabelige møder og diskussioner; emner dækket igennem selskabets tid har spændt fra diverse former for luftforurening og nedbrydning af ozonlaget over pesticider og hormonforstyrrende stoffer til risikovurdering og miljølovgivning. Se mere på hjemmesiden.