Amtrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er sammen med Landsplansafdelingen, Miljøministeriet fælles om at koordinerer danske myndigheders Agenda 21-kampagnen.
Desuden udgives et nyhedsbrev om lokal Agenda 21 med introduktion til Agenda 21 til kommuner og amter.
Har lavet en statusundersøgelse i 1996/97 og udgav et idékatalog i 1997.

Introduktion til lokal Agenda 21

"Den eneste måde at skabe en bedre fremtid for alle er ved at beskæftige os med miljø og udvikling i sammenhæng og på en afbalanceret måde" (Kapitel 1 i Agenda 21 fra FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992)

Meget er sat i gang siden FN's konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Her vedtog stats- og regeringschefer fra 181
lande et handlingsprogram for det 21.århundrede: Agenda 21. Hensigten var at fjerne overhængende miljøtrusler, begrænse overdrevne
ressourceforbrug og i fællesskab forsøge at styre udviklingen i en mere bæredygtig retning. I år 2002 mødes de igen for at finde ud af,
om det er lykkedes og hvor langt de enkelte lande er kommet. Men hvad har vi gjort i Danmark?

Det lokale miljø - den globale indsats

Det globale miljø er ikke længere kun en sag for stats- og regeringschefer. Dagsordenen fra Rio, Agenda 21 , opfordrer befolkningerne
over hele verden til at samarbejde om lokale handlingsplaner og initiativer for en bæredygtig udvikling - lokal Agenda 21.

Myndighederne kan ikke klare opgaven alene

Mange af de globale problemstillinger har rødder i vores vaner og livsstil. Skal vi løse nogle af de miljøproblemer, vi står over for i dag, kræver det, at vi tænker miljøet ind i dagligdagen her og nu. Myndighederne spiller en væsentlig rolle når det gælder at skabe en
bæredygtig udvikling. Men de kan ikke stå alene. Bæredygtig udvikling skal være resultatet af en folkelig og demokratisk proces. Derfor må vi hver især påtage os et ansvar for verdens problemer ved at tage fat, dér hvor vi bor, arbejder og lever. Ikke fordi loven pålægger os det, men fordi vi hver især føler os personligt og moralsk ansvarlige for, at Agenda 21 kan føres ud i livet.

Åbenhed, dialog og samarbejde

Indsatsen for en bæredygtig udvikling vil være forskellig, alt efter de lokale ressourcer og behov. Og nye ideer og anderledes måder at
gøre tingene på, kræver åbenhed i beslutningsprocessen: Hvilke problemer har vi og hvilke løsninger kan vi få øje på? Hvilken rolle
spiller du og jeg? Og hvad skal vi gøre hvordan og hvornår? Samtalen og diskussionen - dialogen - og viljen til at samarbejde på tværs
af de traditionelle fag- og sektorgrænser er forudsætningerne for, at ideer kan udvikles og sættes ud i livet. Tilsammen udgør
åbenheden, dialogen og samarbejdet på tværs en af de vigtigste hjørnesten i handlingsplanen fra Rio de Janeiro.

"Alle lande bør stræbe efter at støtte bæredygtige forbrugsmønstre, men I-landene må gå foran i opnåelsen af dette mål". (Kapitel 4 i
Agenda 21)

I et demokratisk samfund som Danmark har vi en særlig forpligtelse til at tage fat om problemerne, fordi vi har nogle ressourcer, der
giver os mulighederne for at være med i forreste række. Det har vi haft tradition for at være i mange år, og Danmark er da også et af de
lande, der er nået langt, når det gælder om at føre handlingsplanen fra Rio ud i livet.

Initiativerne kan komme mange steder fra

Det kan være den lokale lejerforening, der har besluttet at gøre noget ved affaldsproblemerne, og som derfor giver sig til at undersøge
mulighederne for affaldssortering og fælles kompostering. Det kan være skoleklassen, der vil gøre en indsats for at nedbringe
skolensvandforbrug eller skabe nogle andre vaner i forhold til brug af elektricitet og varme. Det kan være vuggestuen, der går over til
økologisk mad og inddrager forældregruppen i fællesindkøb. Det kan være en af de lokale foreninger eller organisationer, der samler
områdets beboere omkring et initiativ for at få genskabt en å, rejst et stykke skov, spærret for gennemgående trafik o.s.v. Det kan være den lokale industri, der ser en ide i at arbejde sammen i et lukket kredsløb, hvor den enes affald bliver den andens råstof. Eller det kan også fiskerne, landmændene eller de lokale handlende, der får ideer til at nedsætte den negative påvirkning af omgivelserne.

Miljøindsatsen er forskellig, alt efter de lokale ressourcer og behov. Det handler om at tage fat, hvor man står og hvor man iøvrigt mener,
der kan skabes mere bæredygtige løsninger.

"En af de fundamentale forudsætninger for at opnå en bæredygtig udvikling er en bred offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne.
Ydermere har det i miljø- og udviklingssammenhænge vist sig at være nødvendigt at skabe nye former for deltagelse". (Kap.23, Agenda
21)

De lokale myndigheder, i Danmark amter og kommuner, er med lokal Agenda 21 tillagt en afgørende rolle med at indlede et samarbejde
med borgerne for at indfri løfterne fra Rio. 70 % af de 275 danske kommuner og 14 amter er i gang med forskellige projekter i Agenda
21-regi, og ideerne breder sig som ringe i vandet. Tit fungerer kommunen eller amtet som sparringspartner, rådgiver og koordinator for
de borgere, organisationer eller virksomheder, som går i gang med lokal Agenda 21-aktiviteter. Mange kommuner har nedsat et "grønt
kontor", et "Agenda 21-center" eller ansat en Agenda 21-medarbejder, f.eks. som en del af teknisk forvaltning i kommunen eller amtet.

Det er derfor en god idé at kontakte din kommune eller amtet, hvis du har ideer til lokal Agenda 21-initiativer.

Albertslund Kommune var en af de første kommuner i landet, der åbnede et Agenda Center, og i dag er kommunen kommet langt med
hensyn til at få styr på ressourceforbrug og miljøbelastninger. F.eks. har samtlige forvaltninger og institutioner lavet miljøhandlingsplaner
- og der er indført økologisk mad i alle daginstitutionerne. Kommunen har indført totalt stop for brug af pesticider, og en række
erhvervsvirksomheder mødes og udveksler ideer i "Erhvervslivets Miljøforum"

I Slagelse har en række "Grønne familier" i samarbejde med kommunen startet et økologisk supermarked.

I Ikast Kommune er der dannet et Grønt Råd, som er netværk for foreninger, virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, som er
involverede i grønne initiativer. Det Grønne Råd har - som det sker mange andre steder i landet - ansat en grøn guide til at skabe
fremdrift i aktiviteterne.

Vejle, Kolding, Horsens, Fredericia og Middelfart Kommuner og Vejle Amt samt ca. 200 virksomheder samarbejder i "Green Network"
om erhvervslivets miljøforhold. Der arbejdes både i relation til de enkelte virksomheder og med at skabe netværk på miljøområdet. Bl.a.
har "Green Network" startet "Miljøforum Danmark", der er et landsdækkende netværk for ca. 50 tilsvarende lokale netværk.

I Storstrøms amt samarbejder landboorganisationerne og amtet om at nedbringe udslippet af næringsstoffer og pesticider, pleje
naturarealerne og beskytte vandområderne omkring Tubæk Å. Bl.a. tilbydes samtlige 150 landmænd i området en
"køkken-bords-vejledning" og uddannelse i miljø- og ressourcestyring.

Eksemplerne er mange.

Mange andre kommuner og amter har initiativer i gang, og opfindsomheden er stor. Optøning af stive faggrænser og samarbejde
mellem foreninger, der normalt ikke taler samme sprog. Dannelse af netværk mellem kommunale myndigheder, organisationer,
virksomheder og græsrodsforeninger. Kontakt mellem beboere.