ByhaveNetværket arbejder efter permakulturprincipper, dvs. anvendelse og forbedring af lokale naturressourcer.
ByhaveNetværket blev stiftet i 1995, men allerede siden 1987 har de senere netværksmedarbejdere igangsat kendte byhaver som den Økologiske Gårdhave ved Enghave Plads, Den Økologiske Beboerhave på selve Enghave Plads, Haven bag Kapelvejens Medborgerhus, den nu nedlagte Haven På én Nat i Guldbergsgade på Nørrebro, Naturværksted og naturlegeplads Kløvermarken, samt mange andre mindre kendte legepladser og gårdhaver.
ByhaveNetværket har i sept. 2002 udgivet en ny håndbog "Gør Byen Lidt Vildere - økologiske byhaver fra idé til virkelighed. Og i 2008 for 3 lokale agendakontorer i København udarbejdet hæftet "Gør legepladsen lidt grønnere for små midler". For tiden i gang med byggeriet af Den Vertikale Have, en ruinagtigt byggeri af genbrugsmursten, hvori der er skabt fuglebosteder og hvorpå der skal vokse vilde planter. Opsamlet regnvand løber ned ad pudsede murstensflader og overskydende vand nedsives.
Findes i kategorierne: Videns- og Miljøcentre | Foredragsholdere | Miljøorganisationer - lokale | Grønne projekter | Grønne konsulentfirmaer | Seværdigheder / Grønne turist-besøgsmål | Demonstrationsprojekter
Emneord: Byggeri | Byøkologi | Natur | Vand | Planlægning / strukturudvikling | Havebrug | Permakultur / bioregionalisme
I Det Grønne Bibliotek: |