Bogen skildrer det enøjede nyttehensyn – og den store uvidenhed – der lå til grund for den hensynsløse forfølgelse af alle rovfugle og rovdyr i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede.
På samme måde som Wesenberg-Lunds bog "Bondelandets Fauna" fra 1927 er Winges bog helt central for at huske og forstå, hvad der gik forud for den tid, vi selv befinder os i og søger at påvirke. Eller sagt på en anden måde: Uden kontinuitet i vores viden kan vi ikke vide, hvor vi skal bevæge os hen.
Bogen er på 112 sider og med forord af mag. scient. Poul Hald-Mortensen, som nok er vor mest indsigtsfulde videnskabsmand, når det gælder spændingsfeltet mellem jagt og faunabeskyttelse. Hald-Mortensen, der selv er jæger, har ved utallige lejligheder i de seneste 40 år argumenteret for en biologisk funderet jagtudøvelse, der er meget i slægt med Winges natursyn.
Den koster 80 kr. incl. moms, men bestiller du 3 eks., får du dem for 200 kr. incl. moms. Hertil lægges forsendelse.
Findes i kategorierne: Bog
Emneord: Natur | Bæredygtig udvikling | Dyr
I De grønne sider:
|