Danmarks Naturfredningsforening har kortlagt det ganske land fra Øst til Vest og fra Nord til Syd, hvad angår natur i Danmark. Det er der kommet bogen "Fremtidens natur i Danmark" ud af, som bl.a. indeholder 100 forslag til nye naturprojekter i Danmark, der beskrives i tekst, kort og fotos.
Danmarks Natur har det skidt. Der er ikke meget af den. Og den, der er, ligger spredt som små øer i et hav af intensivt landbrug, veje og byggerier.
Det er baggrunden for, at Danmarks Naturfredningsforening nu lægger op til debat med kort- og bogprojektet ”Fremtidens Natur i Danmark”. Projektet har stået på i mere end et år, hvor foreningens medlemmer og fagfolk har kortlagt landet fra Øst til Vest og fra Nord til Syd.
Bogen er Danmarks Naturfredningsforenings vision for fremtidens natur: Danmark skal have mere natur. Natur, der hænger sammen. Natur, hvor dyr, planter og mennesker kan bevæge sig frit. Det er også en vision om mere natur til havs, hvor fisk, søstjerner, ålegræs og marsvin får bedre forhold.
Findes i kategorierne: Bog
Emneord: Natur
I De grønne sider:
|