Befolkningerne i de nordiske lande får nu nemmere adgang til
verdenssamfundets beslutninger om, hvordan vi beskytter vores fælles natur- og kulturarv. Publikationen fra Nordisk Ministerråd giver ny samlet indsigt i de vigtigste konventioner om bl.a. havmiljø, hvalfangst og truede dyrearter.
Publikation præsenterer 13 af de mest betydningsfulde konventioner, der i forskelligt omfang berører de nordiske lande - og som de nordiske lande har været med til at udarbejde. De 13 konventioner som beskrives i publikationen omhandler truede dyrearter, beskyttelse af havmiljøet, vandrende arter som bevæger sig over landegrænserne, hvalfangst, biologisk mangfoldighed, vådområder, arkæologiske levn og fortidsminder, levende kulturmiljøer, arkitektur og offentlighedens adgang til oplysninger og deltagelse i beslutninger på miljøområdet.
Konventionerne er med til at sikre en natur med en stor rigdom af levesteder og arter, såvel som beskyttelse af kulturarven der er
grundlæggende for den historiske bevidsthed og vores identitetsfølelse. En rig natur- og kulturarv har berettigelse i sig selv og er af stor betydning for en bedre social og økonomisk udvikling rundt om i verden såvel som i Norden.
Hæftet kan bestilles på www.norden.org/order
Findes i kategorierne: Hæfte, pjece, folder
Emneord: Natur | Økonomi | Bæredygtig udvikling | Dyr | Miljø
I De grønne sider:
|