Øko-info er Danmarks økologiske portal, med alt om økologi, miljø og bæredygtig udvikling.

Guide til det grønne Danmark - vejen til økologisk information!


Forside | Om Øko-info | Søgetips | For annoncører | Kom med i De Grønne Sider


Søg i ... efter ordet
  AKTUEL SØGNING
Publikationer tilknyttet emnet Landbrug.
  VIS PUBLIKATIONER
I kategorien...

(og) under emnet...

(og) med teksten...

Mine sider

Grønne organisationer - NGO'ere som offentlige - og private personer kan oprette og præsentere sig selv i databasen



Glæden vokser i læ for vinden    
Om levende hegn og småbeplantninger på ejendommen
Kort 70 af 174. Tilbage | Forrige side | Næste side
Beskrivelse

De levende hegn og småbeplantninger er små stykker natur midt i kulturlandskabet. Herlige pletter, der bryder monotonien i landskabet og fremhæver formerne. En fryd for øjet, der ikke alene byder på oplevelser for store og små, men også gavner det naturlige dyreliv omkring ejendommen.

Dyr, fugle og insekter behøver varieret beplantning, der giver læ og ly, gode ynglepladser og et stort udvalg af føde. Det finder dyrene alt sammen i de små pletter natur, som læhegn og småbeplantninger udgør. En tommelfingerregel siger, at fem procent af ejendommen skal være plantet til, for at sikre dyrene grønne korridorer, der kan bringe dem sikkert fra sted til sted og for at byde på tilstrækkeligt føde og skjulesteder.

Fem procent er imidlertid ikke ret meget, hvis eksisterende skel, hegn og grøfter regnes med. Yderligere beplantning er oplagt de steder, hvor udbyttet ellers er begrænset. Den våde plet i marken, den solbagte, sydvendte skråning eller det skæve hjørne, hvor traktoren ikke kan komme til. Beplantning af de arealer forvandler mange ærgrelser til endnu flere glæder.

Som tak for mad og husly giver dyrene til gengæld naturoplevelser på tæt hold hele året rundt. Det bliver hurtigt en uundværlig vane at gå en tur i sit eget lille stykke natur og følge årets gang derude.

Hvis man planter frugt- og bærbærende planter i bevoksningerne, er der endnu flere grunde til at gå tur. Det bliver også en vane at tage en pose i lommen til at bære nødder, moreller og vilde æbler hjem i.

En ting er de umiddelbare glæder over naturens skønhed, men dertil kommer, at en smuk tilplantning af ejendommen forøger ejendomsværdien. Desuden er der muligheder for indtjening ved udlejning af jagtrettigheder, hvis man ikke selv har den interesse.

Når man planter læ- og vildtbeplantninger, er det vigtigt at plante varieret, og det er vigtigt at vælge de planter, der trives bedst under netop de forhold, der er på voksestedet. Der er tilskudsmuligheder til både læ- og vildtbeplantning.
Skovplanteringens hjemmeside www.skovplanteringen.dk giver nyttig information og gode ideer til dem, der vil skabe deres egen lille plet natur.


Andre oplysninger

Findes i kategorierne:
Hæfte, pjece, folder

Emneord:
Landbrug | Natur | Havebrug

I De grønne sider:
Skovplanteringen

 


Fakta


Forfatter
Skovplanteringen

Sprog
Dansk

Udgiver
skovplanteringen.dk



Udgivelsesår
2001

Udgivers WWW
www.skovplanteringen.dk