|
En debat om miljø og natur i grundloven er aktuel, fordi, Folketinget i januar 2001 vedtog, at vi skulle have en folkelig debat om modernisering af den danske grundlov. Debatten løber her frem til midten af 2003. Bl.a. skal det, ifølge Folketingets daværende formand Ivar Hansen, diskuteres, om der er kommet helt nye aspekter ind i vores samfund i forhold til for 50 år siden, da grundloven sidst blev revideret.
Et sådan nyt aspekt må visionen og målet om, at samfundsudviklingen skal være globalt bæredygtig, i allerhøjeste grad siges at være – og Øko-net har først og fremmest taget initiativ til dette debatmøde, fordi ”DanmarksDeklarationen – Erklæring om en danske dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede”, som Øko-net udgav i oktober 2000, netop indeholder en anbefaling om, at ”princippet om bæredygtighed skal indskrives i grundloven og indarbejdes i retspraksis”.
DanmarksDeklarationen var – og er stadig – et folkeligt input til regering og Folketing om hvilke grundlæggende værdier og problemstillinger, man bør forholde sig til ved udarbejdelse af en national strategi for bæredygtig udvikling. Sådan én udarbejdede de først i den tidligere SR-regering i 2001 – og den nuværende regering udgav en revideret udgave i 2002.
Anbefaling nr. 1 (ud af i alt 10 anbefalinger) i DanmarksDeklarationen (DD) hedder:
“Regering og Folketing opfordres til at tage initiativ til en grundlovsrevision, hvor et bæredygtighedsprincip om bevarelse af naturgrundlaget indskrives som en del af de grundlæggende værdier i det danske retssystem, både som materiel og processuel ret og som pligt for borgerne, samt som pligt for myndighederne”. (DD kan læses på www.DanmarksDeklarationen.dk).
Den materielle ret går ud på, at borgerne skal have en grundlovsfæstet ret til et miljø, som sikrer sundhed, og til en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares. Den processuelle ret går ud på, at borgere – både som enkeltpersoner og som borgergrupper eller miljøorganisationer – skal have ret til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningsprocesser, der går forud for vedtagelse af regler og afgørelser vedr. de fælles ressourcers forvaltning, klageadgang til administrative myndigheder samt ret til at lægge (miljø)sag an ved domstolene. Samtidig bør grundloven fastlægge en pligt, såvel for borgere som for myndigheder, til at disponere over naturens ressourcer ud fra en langsigtet og helhedsorienteret betragtning, der sikrer de samme rettigheder for kommende generationer.
Selv om der nok også har været andet, der har inspireret til at igangsætte en grundlovsdebat (fx den internationale udvikling specielt inden for EU), har man altså realiseret den første del af DanmarksDeklarationens anbefaling. Om der faktisk kommer en grundlovsrevision – og om bæredygtighed bliver en del af den – vil tiden vise. ”Naturbeskyttelse” er dog et af de debatemner, der listes som aktuelle at tage op, i oplægget til grundlovsdebatten på hjemmesiden: www.grundlovsdebatten.dk. Hér hedder det: ”Man kunne erklære i grundloven, at staten –- og evt. også borgerne – har pligt til at værne om miljøet og naturen, og dermed kommende generationers rettigheder”.
Hovedbevæggrunden bag DanmarksDeklarationens anbefaling af at gøre netop det, var en erkendelse af, at der i dag er en række retlige barrierer for bæredygtig udvikling – ikke kun i love og regler, men også i gældende retspraksis – altså hvordan love og regler bliver fortolket og forvaltet. Disse barrierer må fjernes, hvis visionen om et bæredygtigt samfund skal realiseres – således at bæredygtighed understøttes af love og regler og ikke mindst af retspraksis. Der er behov for omstilling til en bæredygtig retsorden – og bl.a. ved at integrere et bæredygtighedsprincip i grundloven – vores forfatning – kunne en sådan omstilling måske fremmes.
Grundloven er grundlaget for vores retssamfund og folkestyre – det fundament, som man kan bygge de almindelige love oven på. Den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund – og den er også et symbol på den samfundskontrakt, vi har indgået om at garantere folkestyre – også for fremtidige generationer. Bl.a. derfor er det oplagt at bæredygtighed – som både ret og pligt til bevarelse af vores naturgrundlag – også for fremtidige generationer – må indskrives i grundloven; som en af vores tids grundlæggende værdier, et grundlæggende princip på linje med det demokratiske princip, og et princip, der omfatter såvel den enkelte borger og den enkelte virksomhed som myndigheder og regering.
I de fleste moderne grundlove (forfatninger) er bæredygtighed faktisk indskrevet som en del af de grundlæggende værdier. Fx fik Norge og Finland i løbet af 1990’erne indført grundlovsbestemmelser om bæredygtig udvikling. Kravet om respekt for en bæredygtig udvikling er også retligt fastlagt ved EF-traktatens artikel 2. Traktaten understøtter faktisk omstilling til en bæredygtig retsorden ved at fastlægge en pligt for EU’s institutioner til at integrere miljøhensyn i alle politikker (artikel 6).
Den danske grundlov blev til i 1849 – og er siden blevet revideret tre gange – sidst i 1953 – altså for 50 år siden. Den blev til som del af et forholdsvis fredeligt oprør mod den enevældige danske stat og monark. Det handlede først og fremmest om indførelse af folkestyre, frihedsrettigheder og demokratiske principper. Grundlovens fædre tænkte på mennesket – og først og fremmest på beskyttelse af den enkelte borger over for statsmagten – ikke på naturen eller miljøet som fælles naturgrundlag og begrænsede ressourcer, der nedslides. Da grundloven blev til – havde man endnu ikke – eller i hvert fald ikke erkendt de miljøproblematikker, vi slås med i dag.
Den nuværende grundlovs temaer er regler om de øverste statsorganer – og ikke mindst om borgernes rettigheder: friheds- og menneskerettigheder, bl.a. ejendomsrettens ukrænkelighed. Ingen grundlovsbestemmelser angiver rettigheder eller pligter vedrørende beskyttelse af det fælles naturgrundlag.
Professor og jurist Ellen Margrethe Basses indlæg i Naturrådets temarapport, “Dansk Naturpolitik i Bæredygtighedens Perspektiv” (fra 2000), var en hovedinspiration til DanmarksDeklarationens anbefaling. Hun pegede også på, at bæredygtighed ikke er en integreret del af den danske miljølovgivning, som den kendes i dag. Den blev hovedsagelig indført fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne, og der er i vidt omfang tale om en regulering af rådigheds- og ejendomsretten.
Ved vedtagelse af den danske miljøreform 1991-92 fik planloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven en formålsbestemmelse, der forudsætter en udvikling på, som det hedder, ”et bæredygtigt grundlag”. Ordet bæredygtighed dukker også op i andre love, men hvad der menes er meget uklart, og den danske miljøret er stadig præget af den traditionelle opfattelse af ret og rettigheder, hvor det er de danske domstoles rolle at beskytte individuelle rettigheder, medens miljøet ses som et fælles gode, som de danske myndigheder har pligt og ret til at varetage – men under respekt for grundlovens beskyttelse af ejendomsrettens ukrænkelighed samt under respekt for en række forvaltningsretlige principper.
Fx skal en sagsøger normalt være berørt individuelt og direkte for at opnå retlig beskyttelse af miljøet – og det giver problemer, hvis fx borgergrupper eller miljøorganisationer vil rejse en sag om miljøbeskyttelse.
Ejendomsrettens ukrænkelighed tages stadig meget alvorligt, også i sager hvor det drejer sig om beskyttelse af vores fælles naturgrundlag – derfor er det fx vandforbrugerne, der betaler økonomisk kompensation til de landmænd, der efter aftale eller påbud skal reducere pesticidanvendelse i sårbare drikkevandsområder. Og borgerne har stadig – over for myndighederne og over for andre borgere – ret til at foretage sig alt det, de som ejere m.v. har lyst til, hvis det ikke udtrykkeligt er forbudt. Dvs. det er lovligt at udnytte sin ejendom til at forurene i alle de situationer, hvor lovgivningen eller domstolene ikke positivt har forbudt det.
I disse globaliseringstider kan man selvfølgelig diskutere, om den danske grundlov er det rigtige sted at sætte ind i forhold til at fremme en bæredygtig retsorden. Vi bliver jo mere og mere underlagt internationale regler, reguleringer og konventioner fx via EU og FN – og grundloven er naturligvis heller ikke er det eneste sted, der skal sættes ind. Det er et internatonalt, anerkendt princip, at miljøhensyn skal integreres i alle sektorer af samfundet. Men grundloven beskytter jo netop de store principper, som bl.a. vores politiske demokrati arbejder efter. Hvis grundlovens principper er i konflikt med bæredygtighedens principper, eller væsentlige principper er udeladt, har vi et problem med at indføre moderne miljøregler.
Fx er de danske myndigheder jo ikke, som forudsat ved grundloven og ved de retlige principper og traditioner, nogen, der kun optræder på vegne af almenvellet, og ikke nogen, som kun anvender magt over for borgerne. De optræder også som forurenere og som bygherrer – og de sikrer en række velfærds- og tjenesteydelser til borgerne. Offentligtejede selskaber indgår aftaler og køber og sælger præcis som private borgere. De varetager både fælles- og særinteresser. Og hvem skal kontrollere de offentlige aktiviteter og deres negative miljøeffekter?
I EU betragtes det som særdeles centralt, at borgerne i de enkelte medlemsstater får mulighed for at opnå aktindsigt og deltage i beslutningsprocesser – og i sidste instans skal de kunne gå rettens vej og gennemtvinge korrekt anvendelse af miljølovgivning – fx indbringe sager om offentlige myndigheders optræden for domstolene. I juni 1998 vedtog man i FN-regi den såkaldte “Århuskonvention” (om adgang til miljøinformation, offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til indsigt i miljøsager), der skulle sikre netop dette. Men Århuskonventionen er et eksempel på moderne, internationale miljøregler, som ikke uden videre har kunnet indføres i Danmark pga. konflikter med de retlige traditioner.
Forestillingen om Danmark som et foregangsland, der har “verdens bedste miljølovgivning”, der generelt lever op til de nye krav om bæredygtighed og derfor kun antages at kræve mindre justeringer – den holder altså ikke…
Det kræver en anden tankegang, end i de retlige traditioner, når målsætningen er at beskytte vores fælles naturgrundlag og miljøressourcer – både for nulevende og fremtidige generationer. Skal den danske lovgivning understøtte bæredygtighed, må det fremover sikres med en meget mere præcis retlig beskyttelse af nye typer af rettigheder. Såvel enkeltpersoner som borgergrupper og miljøorganisationer skal sikres mulighed for retlig beskyttelse af de fælles ressourcer, naturen og de kommende generationers interesser. Også Agenda21-princippet, om at der skal ske en folkelig inddragelse og forankring omkring omstilling til et bæredygtigt samfund samt princippet om helhedssyn og realisering af miljøhensyn i alle sektorer, bør føje nye dimensioner til det fundament for vores demokratiske samfund, som vi anser grundloven for at være. En ny grundlovsbestemmelse om bæredygtighed som grundlæggende værdi – og som et princip, der generere såvel rettigheder som pligter, for borgere, virksomheder og for offentlige myndigheder – kunne måske fremme omstilling til en bæredygtig retsorden.
Øko-net synes derfor, at det er vigtigt at få belyst og debatteret mulighederne ved – og konsekvenserne af – at indskrive et bæredygtighedsprincip i grundloven, herunder:
· Hvilke barrierer for bæredygtig udvikling er der i dansk ret?
· Hvad er mulighederne for via ændringer i grundloven at befordre en generel omstilling af den retlige tankegang - og af de principper, der anvendes ved fortolkning af regler og skøn?
· Hvilke erfaringer har andre lande med at indføje bæredygtighedsprincipper i deres forfatning?
· Hvilket bæredygtighedsprincip – og hvilke rettigheder og pligter, skal indskrives i grundloven?
· Hvad vil de retlige konsekvenser være – og hvordan kan det sikres, at det får konsekvenser for retspraksis – og ikke blot bliver en tom hensigtserklæring?
Findes i kategorien: debat
Under emneord:
Bæredygtig udvikling,
Natur ,
|
Nyt i Det Grønne Bibliotek | Kategorier i Det Grønne Bibliotek | Emneord i Det Grønne Bibliotek | ARTIKLER
