John Holten-Andersen er lektor og civilingeniør. Artiklen er et uddrag af en tale holdt ved detbatmøde i Ollerup om ’miljø og natur i grundloven’, grundlovsdag d. 5. juni 2003, arrangeret af Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis.

Vort lands grundlov er sat til debat, og fra flere sider er det foreslået, at hensynet til natur og miljø bør være ét af de temaer, der indgår i en grundlovsrevision. Men hvad har naturen egentlig med grundloven at gøre – kan den egentlig ikke være ligeglad? Lad os starte med at se på lidt statistik over udviklingen over det sidste halve århundrede:

På den ene side har vi miljøstatistikken. Den fortæller os, at naturtyper som heder, højmoser, enge, overdrev mv. er gået dramatisk tilbage; at op imod 80% af vore søer og 80% af vore vandløb har en dårlig økologisk kvalitet; at flere og flere drikkevandsboringer må opgives pga. forurening; at vort havmiljø udsættes for iltsvind hvert 2. eller 3. år; at op imod 50% af vore egnstypiske planter er ved at forsvinde fra vort landskab; at storken stort set er forsvundet; at viben er reduceret med 90% og at torskebestanden er ved at kollapse i vore farvande.

På den anden side har vi den økonomiske statistik. Den fortæller omvendt at vi har fået 5-10 gange så mange biler; at vi hver især kører 5-10 gange så mange kilometer; at vore hjem er fyldt med 5-10 gange så mange apparater og at vi producerer 5-10 gange så meget affald; at vi slagter 5-10 gange så mange svin og at vi bruger 5-10 gange så stort et areal til boliger, sommerhuse, erhverv, institutioner, administration og forlystelser.

Statistikkens tal er ikke til at tage fejl af: Alt det, der kan omsættes i penge og som økonomerne kan sætte en pris på og derefter indføje i vort bruttonationalprodukt, er vokset. Omvendt er alt det, der ikke kan sættes en pris på, fordi det ikke skaber økonomisk omsætning, gået tilbage.


Mest Miljø for Pengene

Denne klare statistiske tale tror jeg ikke engang statistikeren Bjørn Lomborg vil anfægte. Og hvad mere er: Den anfægter ham ikke. Tværtimod. For Bjørn Lomborgs grundlæggende præmis er jo netop, at det, der kan måles i penge, er det primære – mens alt det andet er sekundært. Det er denne grundlæggende præmis, der gemmer sig i den tilsyneladende snusfornuftige parole om "mest natur for pengene". For hermed siger man jo netop, at pengene er det primære. Naturen er ikke et skaberværk – men noget vi skaber for penge. Derfor må vi først have penge – altså ophobe rigdom. Dernæst kan vi måske få råd til natur.


Og hvad så med grundloven?

Når Lomborg – og med ham toneangivende kræfter i vort samfund – prioriterer alt det, vi kan få for penge over alle tilværelsens gratis goder, så er det udtryk for en værdiprioritering, der er dybt rodfæstet i vor kultur. Dermed har det også noget med grundloven at gøre – for de grundlæggende værdier i vor kultur afspejler sig også et eller andet sted i vores grundlov.

For det første kan man konstatere, at grundloven absolut intet siger om natur og miljø. Vore grundlæggende livsbetingelser er ikke nævnt med en stavelse i vor grundlov. Naturen er iflg. grundloven ikke beskyttelsesværdig – og den er slet ikke ukrænkelig. Derimod er der noget andet, der ifølge grundloven er ukrænkeligt: Den personlige frihed er ukrænkelig, ejendomsretten er ukrænkelig og den frie udøvelse af erhverv er ukrænkelig.

Mens grundloven således ikke nævner naturen med et eneste ord, fremhæver den meget eksplicit mennesket og dets rettigheder. Naturen har ikke ret – kun mennesket har ret. Menneske-ret. Ifølge grundlovens tænkning er mennesket altså centrum eller omdrejningspunkt for det hele. Den verden, der er uden for mennesket, er menneskets omverden – den er til for mennesket. Det er mennesket, der sætter målet – alt det, der er uden for mennesket, opfattes derimod som midler.


Rettigheder og pligter

Mennesket har altså iflg. grundloven rettigheder – oven i købet ukrænkelige rettigheder. Men karakteristisk nok har grundlovens menneske ingen pligter. I grundloven står der således absolut intet om, at mennesket har et ansvar – hverken over for naturen eller noget som helst andet. Tværtimod er mennesket iflg. grundloven frit stillet til at forfølge sine egne mål. Derimod har staten ansvar og forpligtigelser. Det er således iflg. grundloven staten – og den alene – der skal sikre det almenes vel. Det skal mennesket ikke. Mennesket har rettigheder – staten har pligter. Sådan er grundloven skruet sammen og heraf følger den "rettigheds-tænkning", der præger hele vores kultur – herunder vort forhold til naturen.

Dette forhold mellem menneske og stat præger den lovgivende, den udøvende – og i høj grad også den dømmende magt. Domstolenes primære funktion er således, at sikre individets rettigheder. Enkeltpersoner kan anlægge sag – hvis deres individuelle rettigheder er krænket. Men man kan ikke anlægge sager ved domstolene, hvis man mener, at det almenes vel er krænket. Danmarks Naturfredningsforening kan f.eks. ikke anlægge en sag, hvis de mener, at regeringen ikke lever op til ordlyden i en bestemt lov om naturbeskyttelse.


Hvad er et menneske

Grundlovens fundament er altså menneskets rettigheder. Men hvad er egentlig et menneske? Da grundloven blev skrevet, var et menneske uden tvivl tænkt som et rigtigt menneske af kød og blod, men siden hen er der jo dukket en helt anden type mennesker op på arenaen: Det juridiske menneske – eller den juridiske person. I dag er en person i juridisk forstand således også et andelsselskab, et interessentselskab, et aktieselskab – ja, sågar en kæmpestor multinational koncern med flere hundredetusinde ansatte. I dagens virkelighed er det nok så meget disse juridiske personer – disse helt igennem abstrakte mennesker – der bestemmer den samfundsmæssige udvikling. Men, det er altså også disse juridiske personer, som grundlovens menneske-rettigheder beskytter. Oprindeligt var grundloven tænkt som en demokratisk beskyttelse af det enkelte menneske over for (stats)magten. Men i dag fungerer den nok så meget som en beskyttelse af (koncern)magten over for det enkelte menneske. Hvor grundlovens ide var, at det var "hoveder", der skulle have magten – er det i dag i stedet blevet "høvederne", der bestemmer. Aldrig før har ejendomsretten til vores natur således været mere skævt fordelt, end den er i dag.

Grundlovs-revision

Der er således mange gode grunde til at se kritisk på vor grundlov. Den svarer ganske enkelt ikke længere til virkeligheden, og den bidrager ikke til at løfte de kolossale udfordringer, vi står overfor bl.a. på natur- og miljøområdet. I en række af vore nabolande er man nået til den samme konklusion, og har derfor indføjet natur-og miljøbeskyttelse i grundloven. Det gælder fx i Norge, hvor man har indføjet en paragraf med flg. ordlyd: "Enhver har ret til et sundt miljø og til en natur, hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares. Naturens ressourcer skal beskyttes ud fra en langsigtet og alsidig betragtning, der sikrer denne ret også for kommende generationer".

Det er dog en begyndelse. For hermed får man natur og miljø nævnt i grundloven, og det understreges, at beskyttelsen heraf nødvendigvis indebærer langsigtede betragtninger. Men den norske formulering er ikke uproblematisk, for den fremstiller natur og miljø som en ret (endnu en menneske-ret), men undlader at sige noget om, hvem der skal sikre denne ret. Dermed risikerer det meget vel at forblive en uforpligtigende hensigtserklæring.

At tænke natur og miljø ind i grundloven er ikke et spørgsmål om at tilføje en enkelt paragraf. Det handler om den grundtænkning eller de grundværdier, der præger grundloven. Derfor må en grundlovsdebat starte her: Står mennesket uden for naturen eller er mennesket en del af naturen? Er naturen et middel eller er den også et mål? Har mennesket en ret til naturen – eller har den også en pligt og et ansvar over for naturen? Og er en multinational koncern et menneske – der bør være omfattet af menneskerettighederne?

Disse spørgsmål er fundamentale spørgsmål – og derfor vil en debat herom tage tid. Uanset at en grundlovsrevision ikke står lige for døren, er der derfor god grund til at påbegynde debatten.

Andre oplysninger
Findes i kategorien: debat
Under emneord: Bæredygtig udvikling,

Forfatter
Af John Holten-Andersen, tidl. sekretariatschef i Naturrådet

Sprog
Dansk

Udgiver
Øko-net

Udgivelsesår
06-05-2003