EU har allerede i en årrække haft bestemmelser om miljø og bæredygtig udvikling i den grundlæggende traktat. Men det er tvivlsomt, om hensynene til miljø og ulande vil blive styrket i forbindelse med den kommende EU-forfatning, som vi måske skal stemme om allerede i 2004.

Når man sammenligner den danske grundlov med EU-traktaten, så virker grundloven temmelig antikveret og ganske primitiv. Siden EU-traktaten blev ændret i forbindelse med etableringen af Det Indre Marked i 1986, har den haft et selvstændigt kapitel om miljø.

I dag indeholder traktaten blandt andet en indledende bestemmelse om, at miljøhensyn skal integreres i alle politikker. I miljøkapitlet fastslås det, at EU’s miljøregulering skal sigte på et højt beskyttelsesniveau, ligesom den skal baseres på forsigtighedsprincippet og forureneren-betaler-princippet. Traktaten indeholder også den såkaldte “miljøgaranti”, som i nogle tilfælde giver medlemslandene ret til at opretholde eller indføre strengere miljøregler, selv om EU har vedtaget regler, som skal totalharmonisere området.

Traktaten har også et kapitel om EU’s politik over for ulande. I kapitlet opstilles en række mål for EU’s udviklingsbistand, der i kr. og øre er godt og vel dobbelt så stor som den danske. Det fastslås også, at der skal sikres sammenhæng mellem andre politikker og udviklingspolitikken.

Nøgternt betragtet, så er det langt fra altid, at EU har været i stand til at leve op til de pæne mål og principper i traktaten. Men omvendt er der heller ikke tvivl om, at især miljøbestemmelserne i traktaten har haft stor betydning. I EU er der i løbet af de sidste to årtier udviklet en omfattende miljølovgivning, som generelt set ikke har været ringe, og som i dag udgør rygraden eller hele skelettet i medlemslandenes miljølovgivning. I mange af de 10 nye medlemslande vil næsten hele miljølovgivningen være baseret på EU’s regler.


MILJØBESKYTTELSE SOM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHED I EU

I forbindelse med optagelsen af de nye medlemslande er det besluttet, at EU-traktaten skal gennemskrives, beslutningsprocedurerne forenkles og magtfordelingen mellem EU og medlemslandene præciseres. Ambitionen er at skrive en forfatning for EU, der kan holde betydeligt længere end de seneste udgaver af EU-traktaten, hvoraf vi har haft hele 3 på godt 10 år (note 1).

Til at forberede forfatningen er der nedsat et “Konvent om Europas Fremtid”. Konventet, som har 105 medlemmer – heraf 4 danske, skal komme med forslag til den nye forfatning. I skrivende stund (5.6.2003) arbejdes der på højtryk i konventet, som skal overlevere sit arbejde til Det Europæiske Råds møde i slutningen af juni. Derefter arbejder medlemslandene videre på forslaget, og det forventes, at den endelige forfatning vil ligge klar i starten af næste år. Forfatningsforslaget fra konventet vil indeholde et charter om grundlæggende rettigheder. Af de i alt 50 grundrettigheder vil der være én om miljøbeskyttelse (se boks herunder).

_______________________________________________
*Artikel 37 i forslag til charter om grundlæggende rettigheder:

                                        Miljøbeskyttelse
Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionenens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling * 
________________________________________________


Bestemmelsen er ikke ringe, men heller ikke et stort skridt fremad. Den gældende EU-traktat indeholder allerede tilsvarende formuleringer, om end de ikke betegnes som “grundlæggende rettigheder”. Meningen er, at charteret skal efterleves af EU’s institutioner og medlemslandene, når de gennemfører EU-regler. I andre tilfælde kan medlemslandene afvige fra chartret.


DE FATTIGE SKAL BETALE FOR EU's SIKKERHEDSPOLITIK

Konventets arbejde har været kritiseret heftigt. EU-kommissær Poul Nielson har brugt betegnelsen “et orgie af manipulation”. Det er især blevet kritiseret, at forslag, som der har været udbredt enighed om ved plenummøder i konventet, alligevel ikke har fundet vej til de tekster, som præsidiet under ledelse af den tidligere franske præsident, Giscard d’Estaign har fremlagt.

Helt uforståeligt har det været, at præsidiet i en række tilfælde har fremlagt forslag, som gik ud på at udhule de bestemmelser og miljø og udvikling, som findes i den gældende EU-traktat. I de forslag til forfatningstekster, som præsidiet fremlagde i slutningen af maj, var nogle af de problematiske formuleringer fjernet, men der er fortsat risiko for, at kravet om integration af miljøhensyn i andre EU-politikker vil blive svækket.

Et af forslagene fra præsidiet åbner også for, at der i fremtiden vil kunne anvendes midler, som ellers er afsat til ulandsbistand til at gennemføre EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Selv om der i fremtiden vil være brug for penge til dette formål, fx til fredsbevarende styrker, genopbygning efter interventioner, stabilisering af økonomier i EU’s nærområder og lign., så er det et skråplan at tage pengene fra de få midler, der afsættes til fattigdomsbekæmpelse og udvikling af ulande.


BARRIERER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I EU FJERNES IKKE

Forslaget fra konventet fører heller ikke til reduktion af nogle af de centrale barrierer for, at EU i højere grad kan bidrage til bæredygtig udvikling i EU og resten af verden. Bestemmelserne om EU’s fælles landbrugspolitik, der stammer helt tilbage fra 1957, foreslås ikke ændret. Formålet vil fortsat være at skabe høj produktion – også selv om det belaster miljøet, og selv om den omfattende statsstøtte til EU’s landmænd skaber helt igennem unfair konkurrencevilkår for bønder i ulandene. Bestemmelserne om handelspolitikken, der via toldmure gør det vanskeligt for ulandene at afsætte varer i EU, ændres ikke.
Der er heller ikke udsigt til, at særreglen om, at miljøafgifter kun kan vedtages med enstemmighed, vil blive ophævet. Endelig vil atomkraften fortsat modtage økonomisk støtte fra EU, fordi man ikke benytter lejligheden til at nedlægge Euratom-samarbejdet, som tiden for længst er løbet fra.

INGEN STYRKELSE AF EU SOM GLOBAL AKTØR

Det var meningen, at konventet særligt skulle se på mulighederne for at forstærke EU’s rolle på den internationale scene. Det er der så afgjort brug for. I en overskuelig fremtid vil EU være den eneste globale aktør, der kan danne modvægt til USA, som ikke har nogen skrupler ved at løbe fra internationale miljøaftaler, bibeholde ulandsbistanden på et minimalt niveau, agere i modstrid med FN-beslutninger osv.
Det ser imidlertid ikke ud til, at der er vilje i konventet til for alvor at fremme en fælles udenrigspolitik. I præsidiets seneste forslag lægges op til, at EU skal have en egentlig udenrigsminister, men det vil fortsat kræve opbakning fra alle medlemslande, før EU kan tage udenrigspolitiske initiativer. I et EU med 25 medlemslande er det næppe vejen til en slagkraftig indsats globalt. Erfaringerne fra andre af EU’s politikområder viser, at det er først, når der skabes mulighed for at træffe beslutninger om EU-initiativer med kvalificeret flertal, at den fælles politik for alvor udvikles.

Fra engang i efteråret skal regeringerne i EU forhandle den endelige EU-forfatning på plads. Man må håbe, at regeringerne er mere ambitiøse, når det gælder EU’s indsats for miljø og udvikling, end konventet har været. Ellers bliver der ikke mange ‘snapse’ i den forfatning, som vi formentlig skal til folkeafstemning om næste år.

Note 1) Synspunkterne i dette indlæg er alene dækkende for forfatterens holdning. Organisationerne i 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling – har således ikke fastlagt en fælles politik i forbindelse med diskussionerne om ændring af den danske grundlov eller arbejdet med den ny EU-forfatning.

Andre oplysninger
Findes i kategorien: debat
Under emneord: Bæredygtig udvikling, Natur ,

Forfatter
Af John Nordbo, koordinator for 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling

Sprog
Dansk

Udgiver
Øko-net

Udgivelsesår
05.06.2003