|
Det er hovedspørgsmålet ved et debatmøde som Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis afholder grundlovsdag torsdag d. 5. juni 2003 kl. 13-18 på Den frie Lærerskole i Ollerup, Sydfyn.
Et grundlovsdebatmøde, som det, er aktuelt fordi, Folketinget i januar 2001 vedtog, at vi skulle have en folkelig debat om modernisering af den danske grundlov. Bl.a. skal det, ifølge Folketingets daværende formand Ivar Hansen, diskuteres, om der er kommet helt nye aspekter ind i vores samfund i forhold til for 50 år siden, da grundloven sidst blev revideret. Et sådan nyt aspekt må visionen og målet om, at samfundsudviklingen skal være globalt bæredygtig, i allerhøjest grad siges at være.
Grundloven er grundlaget for vores retssamfund og folkestyre – det fundament, som man kan bygge de almindelige love oven på. Den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund – og den er også et symbol på den samfundskontrakt, vi har indgået om at garantere folkestyre – også for fremtidige generationer. Bl.a. derfor er det oplagt at bæredygtighed – som både ret og pligt til bevarelse af vores naturgrundlag, også for fremtidige generationer – må indskrives i grundloven; som en af vores tids grundlæggende værdier, et grundlæggende princip på linje med det demokratiske princip, og et princip, der omfatter såvel den enkelte borger og den enkelte virksomhed som myndigheder og regering.
I de fleste moderne grundlove (forfatninger) er bæredygtighed faktisk indskrevet som en del af de grundlæggende værdier. Fx fik Norge og Finland i løbet af 1990’erne indført grundlovsbestemmelser om bæredygtig udvikling. Den danske grundlov blev til i 1849 – og er siden blevet revideret tre gange – sidst i 1953. Den blev til som del af et forholdsvis fredeligt oprør mod den enevældige danske stat og monark. Det handlede først og fremmest om indførelse af folkestyre, frihedsrettigheder og demokratiske principper. Grundlovens fædre tænkte på mennesket og først og fremmest på beskyttelse af den enkelte borger over for statsmagten – ikke på naturen eller miljøet som fælles naturgrundlag og ressourcer, der kunne ødelægges eller nedslides.
På debatmødet er der oplæg til debat om følgende temaer af:
Mikael Witte, forfatter: Grundlovens bidrag til et humant ligevægtssamfund.
John Holten-Andersen, tidl. sekretariatschef i Naturrådet (www.naturraadet.com): Grundlovens fædre tænkte på mennesket - ikke på naturen
John Nordbo, koordinator for 92-gruppen (www.92grp.dk):
EU - en genvej til grundlovsbestemmelser om bæredygtig udvikling?
Anne Mette de Visser, cand.agro / Øko-net:
Baggrunden for DanmarksDeklarationens (www.DanmarksDeklarationen.dk) anbefaling om indskrivning af bæredygtighed i grundloven.
Se programmet på www.BæredygtigUdvikling.nu
Der er fri éntre til mødet, der er støttet af Grundlovspuljen og Den Grønne Fond.
Yderligere oplysninger:
Henvendelse vedr. grundlovsdebatmødet rettes til sekretariatsleder Lars Myrthu-Nielsen på tlf. 62 24 43 24 eller 40 73 43 24 / e-mail: lmn@eco-net.dk
Findes i kategorien: pressemeddelelse
Under emneord:
Bæredygtig udvikling,
Politik,
|
Nyt i Det Grønne Bibliotek | Kategorier i Det Grønne Bibliotek | Emneord i Det Grønne Bibliotek | ARTIKLER
