|
Det kan blive dyrt at lukke den gensplejsede
ånd ud af flasken.
GMO: Genteknologien er én mulighed af mange. Det er en mulighed, der er dyr og hvis resultater er meget usikre. Men genteknologien drejer sig også om magt og Afrika er endnu engang kampplads for udefrakommende økonomiske interesser.
Sofie Krogh Andersen, korttidsrådgiver Mellemfolkeligt Samvirke
Pia Olsen, næstforkvinde Mellemfolkeligt Samvirke
Bo Normane ph.d., NOAHs genteknologigruppe
Siden 1980'erne har bioteknologiske firmaer investeret milliarder kroner på at udvikle gensplejsede planter til brug i landbruget. Sideløbende har nationalstater og myndigheder brugt betydelige ressourcer på at sikker-
hedsvurdere, kontrollere og lovgive på området. I EU har anstrengelserne ført til en række direktiver og lovforordninger, der skal sikre, at anvendel-
sen af GMO (genmanipulerede organismer) sker forsvarligt - fra jord til bord.
Genteknologien er en dyr affære. Spørgsmålet er, om de mange milliarder anvendt på forskning, sikkerhedsvurdering, kontrol osv. givet godt ud. Får vi noget ud af anstrengelserne? Eller er satsning på GMO som at smi-
de penge ud af vinduet - eller endnu værre til din skade for mennesker og natur i såvel rige som fattige lande?
Europa nøler med genteknologien. EU har haft et midlertidigt stop gen-
splejsede produkter siden 1998, og butikshylderne er praktisk taget ryd-
det for GMO. I USA er det helt modsat. To ud af tre af verdens gensplej-
sede afgrøder - først og fremmest soja og majs dyrkes på amerikansk jord. Derudover dyrker landmænd i Argenti og Canada gensplejsede afgrø-
der. I resten af verden heriblandt udviklingslandene dyrkes GMO kun i yderst begrænset omfang.
I Afrika er diskussionen om de gensplejsede fødevarer endnu ung. Ar- gumentet for at introducere den nye teknologi er især ønsket om at øge høstudbyttet, hvorved flere munde kan mættes. Således forskes der i svampe-, tørke- og saltresistente afgrøder, der kan klare selv de mest barske forhold. Foreløbig dog uden den store succes.
EU forsøger at hjælpe nogle af de afrikanske lande til at skabe en GMO-
regulering på europæisk niveau, mens USA gerne ser en libe lovgivning svarende til deres egen, hvor gensplejsede varer ikke mærkes eller over-
våges. Afrika er også i tilfældet GMO blevet en kampplads for udefrakom-
mende økonomiske interesser.
En lære, man kan drage af de seneste års GMO-debat i Europa, el indfør-
slen af en ny teknologi som genteknologien er en bekostelig affære. For at forhindre uhensigtsmæssige konsekvenser skal der forskes, laves risi-
kovurderinger, lovgives, og kontrolleres. Forhold er forskellige fra afgrøde til afgrøde og fra lokalitet til lokalitet.
Hvis der skal indføres GMO i udviklingslandene, vil det også koste penge. Hvem skal betale gildet i forhold til sikkerhed og regulering? Hvis det bliver industrien vil de gøre alt for at indføre minimumskrav. Hvis det bliver sta-
ten, kan det komme til at gå udover en lang række andre ydelser såsom skole- og sundhedssystemet og ikke mindst den hårdt trængte lokale landbrugsrådgivning
En anden overvejelse må være, om udviklingslande overhovedet vil være i stand til at gennemføre den komplicerede kontrol og overvågning, som et forsvarligt GMO-Iandbrug kræver. I mange afrikanske lande er selv kloa-
kering og vejbygning uoverskuelige problemer, hærget af korruption, dårlig planlægning og en uforudsebar natur. EU-Iandene har en effektiv føde-
varekontrol, men det er fortsat en drøm langt ude i fremtiden for de fle-
ste afrikanske lande.
Genteknologi drejer sig om magt. Med genteknologien flyttes ejerskabet over frø og såsæd fra den enkelte landkvinde og -mand til industriens og forskernes laboratorier. Det er en betænkelig udvikling. Fænomenet ken-
des fra den Grønne Revolution. I stedet for at dyrke afgrøder til lokalt/ nationalt forbrug baseret på egen eller lokal såsæd, opfordres landmænd i u-landene til at benytte højtydende hybridsorter, der dyrkes som mono-
kulturer og tilføres pesticider og kunstgødning i store mængder. Land-
mændene opgiver derved selvindflydelse på det de dyrker og følger vej-
ledningen fra vestlige firmaer og donorer om køb af såsæd og agro-kemi-
kalier.
Forurening af miljøet, udbredelse af monokulturer og afhængighed af Ves-
ten er de negative effekter af den Grønne Revolution, der også kan blive realiteten ved indførsel af genteknologi i u-lande.
Et tankevækkende eksempel er Argentina, der i 1990'erne med "hjælp" fra Verdensbanken og Monsanto omlagde landbruget fra en varieret produk-
tion af korn, ris, majs, solsikke og kvæg til først og fremmest gensplejset Roundup Ready (RR) soja, der kunne eksporteres som dyrefoder til Ves-
tens svine- og kyllingefarme. I dag består omkring 35% af Argentinas landbrugsareal af RR soja. I 1970 udgjorde soja under 1 promille. Denne ensidige satsning var medvirkende årsag til Argentinas finansielle kollaps i 2001 (soja er en dårlig forretning) og har ødelagt enorme naturområder.
Genteknologien kan gøre de fattigste u-lande økonomisk og vidensmæs-
sigt afhængige af rige lande og firmaer. Og det koster. Derfor er de fleste internationale miljø- og udviklingsorganisationer som Friends of the Earth og Oxfam International imod anvendelse af GMO i u-landene. Men mod-
standen kommer også fra u-landene selv.
Lande som Indien, Bolivia, Zambia, Tanzania, Sudan og Mozambique har indenfor det seneste år sagt nej tak til import af gensplejset majs eller soja fra USA bl.a. sendinger af fødevarehjælp. Landene er nervøse for at komme i et økonomisk afhængighedsforhold, som omtalt ovenfor. Dertil frygter landenel at de vil få forurenet deres egne afgrøder og naturen med GMO. Der er ikke lavet risikoundersøgelser i de pågældende lande, og man har ikke kapacitet til at sikre mod forureningen. I stedet ønsker man hjælp til at opbygge et bæredygtigt landbrug og en infrastruktur, der kan sikre, at maden kommer ud, hvor der er mest behov for den.
Årsagerne til sult i Afrika er således mangeartede. FNs Millenium Hunger Task Force peger bl.a. på dårlig jordbund, utilstrækkelig vanding, mangel på gødning, dårlig infrastruktur og ringe lånemuligheder for landmænd. Andre nævner også den dårlige eller helt manglende landbrugsrådgivning. FN-gruppen påpeger, at genteknologi kan føre til nye muligheder, men at teknologien i sig selv ikke kan afhjælpe de nævnte problemer.
Vi bliver nødt til at se genteknologien som en mulighed af mange. Det er en mulighed, der er dyr, og hvis resultater er meget usikre. Til sammen-
ligning har man i projekter baseret på bæredygtige, lavteknologiske meto-
der såsom forbedret sædskifte, vanding og jordbearbejdning øget høst-
udbyttet i en række u-lande med to til fire gange - se f.eks. http://www.farminqsolutions.org
Hvor langt ville man ikke kunne komme med disse teknologier, hvis pen-
gene, der i dag bliver anvendt på genteknologi, blev brugt herpå? Hvor mange landbrugsskoler, og hvor mange landbrugskonsulenter kunne man ikke betale med de store pengesummer, der i dag anvendes til gentekno-
logien?
Findes i kategorien: debat
Under emneord:
Fødevarer,
Forskning,
Genteknologi,
Internationalt miljøarbejde,
Landbrug,
|
Nyt i Det Grønne Bibliotek | Kategorier i Det Grønne Bibliotek | Emneord i Det Grønne Bibliotek | ARTIKLER
