Øko-info er Danmarks økologiske portal, med alt om økologi, miljø og bæredygtig udvikling.

Guide til det grønne Danmark - vejen til økologisk information!


Forside | Om Øko-info | Søgetips | For annoncører | Kom med i De Grønne Sider


Søg i ... efter ordet
  AKTUEL SØGNING
Specifik artikel.
  VIS ARTIKLER
I kategorien...

(og) under emnet...

(og) med teksten...

Mine sider

Grønne organisationer - NGO'ere som offentlige - og private personer kan oprette og præsentere sig selv i databasen


Artiklen kan udskrives alene

 

 


Mikkels hus   
 
Tilbage til oversigt

 

Mikkels hus.

Huset er et værested for børn, en elskovsrede, en sovehytte for overnattende gæster, et sted hvor man kan være i fred en stund. Huset er også et bevis på at man kan nå langt med lokale, naturlige byggematerialer. For at gøre huset brugbart hele året bygger vi en bænkeovn som fungerer som sovebriks.

Hvad kedsomhed kan medføre.

Det hele startede en dag hvor Mikkel (dengang 10 år) ”kedede” sig ( i 10 minutter). Jeg havde været på genbrugsstationen og han havde været med.

”Jeg kan godt tænke mig at bygge et rigtigt hus”, sagde han. Han havde tidligere bygget diverse brædde- og grenhytter gennem årene. Men et rigtigt hus – wauw!

Det tog mig ikke lang tid at overbevise Mikkel om at det skulle være et Cob-hus med stråtag og under 10 m2 så vi var fri for alt det der med byggemyndighederne.



Og så var det ellers bare at gå i gang.

# En skitse på en lap papir, pinde i jorden og i gang med at grave. Muldjord for sig og råjord for sig.

# Syld i små marksten og muslingeskaller under huset.

# Fundament i lidt større marksten i lermørtel tilsat cement.

# Skorsten i gamle mursten og bygget op i lermørtel.

# Tagkonstruktion i stammer fra unge grantræer.

# Tagunderlag i gennemskårne rafter hvor kløfterne er tætnet med lermørtel.

# Væggene bygget i den rå lerjord æltet sammen med halm (fod-æltet). Da den rå jord fra udgravningen var brugt op, tog vi fat på en anden bunke fra en tidligere udgravning og gjorde et godt indhug i den. En meget tilfredsstillende måde at rydde op på.

I forbindelse med opbygning af vægge afholdt vi en workshop i juli 2003.

# Taget er tækket med lokale rør med pilekæppe og rustfri tækkeskruer.

# Skorstenspiben er bygget op i marksten og murcemmørtel.

# Ovnen, hvor røgkanalen går gennem sovebriksen er bygget i genbrugsmaterialer og cob, på nær et par renselemme, en kogeplade i støbejern og en vermaculiteplade.

# Døren er lavet i genbrugstræ og en 9 mm. Krydsfinerplade og hampe-bat til isolering.

# Vinduer er genbrugsvinduer, genbrugsglas og nogle tomme vinflasker.

# Ruder i ”solrum” (købt fra nedrivning) er termoruder i perfekt stand.

# Puds i ”solrum” er siet lerjord tilsat hestepærer.

# Maling i ”solrum” er oprørt blåler tilsat oxidfarve.



Så langt er vi nået!!!!!



Vi har pudset den udvendige flade med lerjord med hestepærer og overfladebehandlet det med kalk.

Indvendig har vi også pudset med lerjord med hestepærer og malet med en kalk-kaseinmaling.

Gulvet vil blive pudset i lerjord tilsat hestepærer og behandlet med linolie og voks.

Sove og legehems er bygget i genbrugsbrædder.

Økonomien i huset:

Tækkerørene har vi selv høstet, så der har vi kun haft udgifter til brændstof. Hvad der har været af kørsel og andre omkostninger til de øvrige materialer skulle være indregnet. Så alt i alt beløber det sig til ca. 3500,- kr. i alt = 388,- /m2. MEN – så er der arbejdstimerne, som i denne arbejdsproces har været svære at holde styr på. Vi har arbejdet på huset nogle få timer af gangen i weekender og på helligdage. Op til workshoppen(som varede 7 dage) var der nogle hele arbejdsdage med tømmerarbejde i forbindelse med spærkonstruktionen. Efter workshoppen var der en ”efterworkshop” med 2 personer foruden Mikkel og undertegnede. Ligeledes har der været halve eller hele arbejdsdage på selve taget.

Det har været en meget spændende arbejdsproces. En del ting har også taget ekstra tid fordi det er et meget lille hus.

Et kvalificeret gæt på arbejdstiden er omkring 50 mandedage svarende til 400 arbejdstimer. Hvilket jo ville blive dyrt hvis det blev omregnet til penge. Men med hjælp fra familie og venner vil det kunne lade sig gøre for de fleste også uden håndværkeruddannelse/erfaring. Der er altid en man kender der er tømrer, murer eller tækkemand som man kan spørge til råds. Det er bedre at ”forspørge” sig end ”forgøre” sig. Man skal bare regne med at det tager sin tid og at det er processen der er det vigtigste. Personligt har jeg gennem de sidste mange år arbejdet med håndværk som murer og tømrerarbejde, tækkearbejde , cob og halmbyggeri. Jeg har haft mange gode lærermestre gennem årene. Det er selvfølgelig en fordel for mig i sådan et byggeprojekt. Alligevel ser man amatører lave smukke og velfungerende huse, selvom man også ser det modsatte.

Så – bare slip hestene løs.





I 2005 vil vi bygge storesøsteren til dette lille hus og afholder i den forbindelse workshop (fra 26. juni til 6. juli 2005), hvor deltagerne vil lære om cob-byggeteknikker, lerpuds, en ”meget lille masseovn” og en trappe bygget i grenskelet og cob, udvendig isolering med tækkerør m.m.



For yderligere information: oeko-byg@mail.dk eller tlf.: 62291223.



 

Andre oplysninger
Findes i kategorien: nyhed
Under emneord: Byggeri,


Fakta


Forfatter
Bjarne Grube Wickstrøm

Sprog
Dansk

Udgiver
Vedvarende Energi og Miljø

Udgivelsesår
Efteråret 2004

Publikationen kan ses på:
www.oeko-byg.dk