Det Økologiske Råd (DØR) er akut lukningstruet! DØR har nu fungeret i godt et år uden offentlige tilskud og har fastholdt mange aktiviteter i form af seminarer og udgivelse af publikationer om energi, trafik, kemikalier, landbrug, grønne afgifter m.v., set på nationalt og på EU-plan. DØR har været med til at sætte den miljøpolitiske dagsorden på flere felter, fx dieselpartikler, EUs kemikalie-reform, grøn skattereform og Vandmiljøplan III, og deltager aktivt i den europæiske paraplyorganisation European Environmental Bureau (med ca. 130 medlemmer i Europa, herunder DØR).
DØR’s fortsatte eksistens afhænger af flere medlemmer og støttebidrag. Og det haster pga. akutte økonomiske vanskeligheder.
DØR beder derfor om støtte, fx ved at melde sig ind eller/og at give et støttebidrag. DØR har brug for i alt at samle ca. 200.000 kr ind i 2004.
Som medlem får man tidsskriftet Global Økologi 4-5 gange om året samt rabat på deltagelse i DØR’s seminarer.
Nærmere oplysninger fås på 33 15 09 77 eller på www.ecocouncil.dk
Det Økologiske Råds logo
Findes i kategorien: nyhed
Under emneord:
Bæredygtig udvikling,
|