Vi glæder os til at se medlemmer, forretningsforbindelser og venner af huset til receptionen og trakterer med lidt godt fra Øko-mor i Svendborg. Dertil et økologisk glas.
Alle er velkomne!
Program fra 15.30-16.15 Ord og taler bl.a. ved:
Christel Schaldemose, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd: »Folkeoplysning og bæredygtighed«
Jens Galschiøt, kunstner og billedhugger: »Den globale dialog og bæredygtighed«
Steen Gade, tidligere politiker (MF for SF) og forhenværende direktør i Miljøstyrelsen: »Politik og bæredygtighed«
Bo Bramming, cand. pæd. bio og lærer på Busses Skole i Gentofte / formand for Øko-net: »Uddannelse og bæredygtighed«
Program fra 16.30-17.00 Rock for mindre klode-slitage:
En ny fælles-CD, med sange for en bæredygtig udvikling, præsenteres ved udgivelsen af en single-CD med et af numrene derfra – nummeret er »Gaia« med Lars Lilholt Band. Alle ved receptionen vil få et eksemplar af singlen med hjem!
Peter Ingemann, revisor og musiker samt medlem af styregruppen bag cd-projektet, som Øko-net udgiver i april 2004, giver projektet og idéen nogle ord med på vejen: »Rock med holdninger – også i 2004!«
Praktisk info: Receptionen finder sted i Dramasalen på Den frie Lærerskole, Svendborgvej 9, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. Bus nr. 930/962 fra Svendborg/Faaborg kører næsten til døren – stå af ved busstoppestedet ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Alle er velkomne!
Visioner
Findes i kategorien: nyhed
Under emneord:
Diverse,
|